OM OS

OVERGAARD Electric Design er et rådgivende ingeniørkontor med speciale inden for el.

Vi har mere end 30 års erfaring i el-rådgiverbranchen, som vi kan berige dine byggerier og projekter med. Vi rådgiver inden for hele el-pakken og udarbejder færdige el-projekter til alle former for offentlig og privat byggeri til fag-, hoved- og totalentrepriser. 

Vi ved, at i en verden hvor teknologien hele tiden forandrer sig, kan vi ikke vide alt. Derfor er vi en del af et stort netværk af el-rådgivere, hvor vi kan hente hjælp og sparre med hinanden, når vores egen viden ikke rækker. Det er vi ikke kede af at indrømme. Tværtimod ser vi det som en styrke at indrømme, at ingen kan det hele. Til gengæld ved vi, at vi kan rigtig meget sammen.

OVERGAARD Electric Design er ejet og drevet af Esben Overgaard, som har 30 års erfaring med design og planlægning i elbranchen.

Virksomheden er beliggende i Skanderborg men arbejder med projekter over hele verden.